Flexofold foldepropeller – Et simpelt valg med store fordele
En foldepropel fra Flexofold er skabt til at give dig maksimal ydeevne, når du sejler for motor, og minimal modstand under sejl. Når du sejler for motor, folder bladene sig automatisk ud via centrifugalkraften – et simpelt og pålideligt princip drevet af naturlovene. Når du slukker motoren og sætter sejl, folder bladene sig sammen, hvilket reducerer slæbemodstanden markant.
Hvorfor vælge en foldepropel frem for en fast propel?
En fast propel skaber modstand i vandet, selv når du ikke bruger motoren. Det betyder lavere fart og mindre effektiv sejlads. En foldepropel giver derimod op til et helt knob ekstra under sejl og bedre manøvrering, når du sejler for motor.
Fordele ved en Flexofold foldepropel:
- Øget hastighed: Foldede blade giver minimal slæbemodstand og øger dermed hastigheden, når du sejler for sejl. Du vil kunne sejle for sejl i meget let vind, hvorimod det vil være vanskeligt med en fast propel, da den skaber stor og konstant slæbemodstand.
- Større komfort: Med en Flexofold oplever du stilhed og ro ombord i modsætning til den knurrende lyd fra en fast propel under sejl, som også slider på lejer osv.
- Pålidelighed: Baseret på en simpel konstruktion styret af centrifugalkraft uden en masse mekanik – som derudover kræver minimal vedligeholdelse.
- Sikkerhed: Mindre risiko for at fange gamle fiskeliner eller affald i havet, idet bladene er foldet under sejl.
- Effektivitet og bedre sejlegenskaber: Stærk fremdrift i både frem og bak – selv store sejlbåde manøvreres let. Når du krydser, holder båden bedre farten pga. den lave slæbemodstand. Det giver dig mulighed for hurtigt at trimme dine sejl og fortsætte sejladsen næsten uden at miste momentum – noget der er nært umuligt med en fast propel.
Flexofolds foldepropeller er fremstillet i højkvalitets kobberlegering for maksimal styrke og holdbarhed. Har du en elektrisk motor er Flexofolds komposit serie et ideelt valg, idet disse propeller er betydeligt lettere. Konstruktionen af alle Flexofold Propeller gør det desuden muligt at montere propellen under vand.